ParforholdParterapi

BDSM og parterapi i Viborg

Af 07/11/2024november 18th, 2024Der er ingen kommentarer

BDSM og parterapi i Viborg

BDSM og parterapi i Viborg:
Alle kan havne på Livets Omveje og have brug for en anerkendende og støttende guide på vejen.

BDSM er en praksis, der ofte bliver misforstået, især når det kommer til parforhold og seksualitet. For mange par, som praktiserer BDSM, som en del af deres intime liv, kan det være svært at finde en parterapeut, der forstår dynamikken og de underliggende principper, der gør BDSM til mere end blot et seksuelt element. Som certificeret sexolog og parterapeut har jeg hjulpet par, der dyrker BDSM med udfordringer i deres intime liv og parforhold. I mit professionelle virke vil du møde en holdning til BDSM, som er, at BDSM ikke handler om, hvem der har “magten”, men snarere om tillid, ligeværd, kommunikation og et dybt fundament af respekt.

Hvad er BDSM egentlig?

BDSM er et begreb, som i dag ofte bruges som paraplybegreb, der dækker over mange forskellige aktiviteter, kinks og fetisher. Forkortelsen dækker over et bredt spektrum af lyster og praksisser, hvor mødet ofte har et erotisk fokus. I den klassiske forståelse drejer det sig om Bondage & disciplin, Dominans & submission, samt Sadisme og Masochisme. BDSM-fællesskabet er ikke så lukket, som det tidligere har været og er blevet langt mere socialt accepteret at befinde sig i. Særligt efter filmen Fifthy Shades of Grey gjorde særligt bondage et indtog i danskernes sexliv.

Nogen i BDSM-miljøet har det som en livsstil, mens andre dyrker det engang imellem. Den almene forståelse er, at BDSM er et seksuelt begreb, men mange praktiserer de forskellige kernelementer i BDSM uden at involvere deres seksualitet i legen. Det kan handle om sensualitet, intimitet, kunst, meditation, sjov og meget mere. Det er grundlæggende i BDSM, at legen foregår mellem voksne, samtykkende mennesker. Nogle har specifikke seancer, også kaldet scener, hvor de gennemfører en specifik leg eller rollespil, og når det er slut er de “tilbage til deres normale selv”. Hos andre er grænsen mere flydende.

Det centrale i BDSM er, at alt foregår med samtykke fra alle involverede, og har til formål at bidrage til fælles nydelse ved de involverede parter.

BDSM handler om en gensidig tillid og respekt, hvor den submissive også har en magt, fordi de giver samtykke, udviser tillid og tillader den dominante at overtage kontrollen, nogle gange i relationsregi, mens for andre er det kun i deres sexliv at BDSM er til stede. BDSM-relationer er ikke anderledes end andre relationer. Hovedfokus ligger på kommunikation og respekt – to aspekter, som er centrale i enhver sund relation.

BDSM og Parterapi;
Hvordan jeg arbejder med par

Par, som lever i åbne parforhold eller praktiserer BDSM, kan ofte have svært ved at finde en parterapeut, der forstår den dynamik, der er til stede i deres forhold. Mange parterapeuter kender ikke det fundament, såsom specifikke aftaler og grænser, som BDSM-forhold ofte er bygget på. Hos mig, som parterapeut og sexolog, har jeg erfaring med at arbejde med relationer, hvor BDSM er en del af livsstilen. Jeg ser mig selv som enhver relations advokat, og mit fokus er på at hjælpe par med at genoprette og styrke deres kommunikation og tillid, især når den er blevet udfordret – hvad enten parret lever i en BDSM-sammenhæng eller ej.

Som parterapeut er min opgave at forstå og støtte relationen mellem parterne, ikke at vurdere de specifikke handlinger, de engagerer sig i. Når det kommer til BDSM, er det vigtigste aspekt, i min optik, tilliden mellem parterne. Forholdet i BDSM er præget af et klart samtykke og en gensidig respekt for den anden, uanset om man er dominant eller submissive.

Når noget går galt – hvad så?

Når BDSM-dynamikken i et forhold er i spil, kan der opstå mange følelser såsom svigt, skuffelse eller frustration – især hvis kontakten mellem parterne bliver brudt. Når en aftale ikke bliver respekteret, eller grænser bliver overskredet, kan det skabe en følelse af brudt tillid og en stærk skuffelse, der er svær at reparere. I sådanne situationer er det vigtigt at forstå, hvad der gik galt, og hvorfor kommunikationen brød sammen. Som parterapeut arbejder jeg med at hjælpe par med at genoprette denne kontakt og reparere det følelsesmæssige bånd, så de kan genopbygge tilliden og fortsætte deres relation på et sundt grundlag.

Tillid og kommunikation i BDSM-forhold

En af de mest centrale værdier i BDSM er tillid. For den submissive part kræver det stor tillid at overgive sig til den dominante. Denne tillid er dog ikke ensbetydende med magt eller kontrol i traditionel forstand – det er snarere en tillid, der skaber en stærkere forbindelse mellem parterne. Denne form for tillid er fundamentet for et sundt og respektfuldt forhold, hvor begge parter har mulighed for at udtrykke deres behov og grænser.

Kommunikation er som nævnt tidligere essentiel i et BDSM-forhold. Aftaler om, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er, skaber et trygt miljø, hvor begge parter føler sig hørt og respekteret. Hvis kommunikationen bliver brudt, kan det føre til følelser af svigt og frustration, hvilket kan påvirke hele relationen – både i BDSM-regi, men også i “virkeligheden”. Som parterapeut arbejder jeg med at hjælpe par med at opbygge og styrke deres kommunikation, så de kan håndtere de udfordringer, der opstår i deres relationer.

BDSM og Parterapi i Viborg:
Bliv mødt med anerkendelse, forståelse og støtte

I BDSM-regi er der også et behov for parterapi, som der er i alle relationer, uanset om BDSM er en del af parrets seksualitet og parforhold eller ej. I BDSM-forhold opstår der dog en særlige dynamik, som ikke alle terapeuter kan varetage. Det gør, at mange par, der praktiserer BDSM, føler sig misforstået eller har svært ved at finde en terapeut, der er åben for og respekterer deres livsstil. Hos mig, som certificeret sexolog og parterapeut, er jeg dedikeret for at skabe et trygt, anerkendende og åbent rum, hvor alle par, uanset deres livsstil, kan få den støtte, de behøver for at styrke deres forhold.

Hvis du og din partner har brug for hjælp til at navigere i de udfordringer, som BDSM kan bringe ind i jeres relation, er du velkommen til at kontakte mig for en samtale. Jeg tilbyder professionel parterapi og sexologisk rådgivning, der fokuserer på jeres relation og de behov og grænser, I har sat for at skabe en sund og respektfuld dynamik.

Parterapi for par i BDSM-forhold hos sexolog og parterapeut Simone Villumsen

BDSM handler, i min optik, ikke om magt eller kontrol, men om tillid, kommunikation, respekt og ligeværdighed. Hvis du og din partner praktiserer BDSM og har brug for støtte i at navigere i jeres relation, er parterapi et værdifuldt værktøj, hvor I kan tale om de svære elementer i jeres relation. Mit lokale ligger i naturskønne omgivelser i nærheden af Viborg. Her tilbyder jeg en tryg, anerkendende og forstående parterapi, hvor fokus er på at hjælpe jer med at styrke jeres relation med redskaber indenfor kommunikation og tillid. Som jeres parterapeut er jeg her for at støtte jeres forhold, uanset hvilken dynamik, I har. Som parterapeut er min fornemmeste opgave at hjælpe jer med at bygge et sundt, respektfuldt fundament med essentiel viden om jeres relation. I er velkomne til at booke en tid her eller sende mig en mail: simone@livetsomveje.dk for at høre mere.

Søger du inspiration eller ønsker at læse erotiske noveller med BDSM i fokus?

Så følg linket her og læs Mesterlære 1, 2 og 3 af Davie Jones.
Mesterlære 1

Mesterlære 2 

 

Skriv en kommentar