Parkursus i Viborg

Parkursus i Viborg
Den 14.02.2025

‘Nøglen til varig kærlighed’
med sexolog & parterapeut Simone Villumsen hos Løvel Helse & Fodklinik, Tinggade 23, 8830 Tjele

Dét du vander gror!

I en travl hverdag, hvor hamsterhjulet ruller, kan det være svært at give kærligheden gode betingelser for at vokse. I kan have de bedste intentioner, men motivationen kan være vanskelig at vedligeholde, når hverdagen banker på. Det er et grundlæggende ønske for de fleste at have gode parforhold og trygge familier.
På ’Nøglen til varig kærlighed’ får I inspiration til at holde kærligheden ved lige.

Kort og godt om par kurset ’Nøglen til varig kærlighed’

Par kurset er et tilbud om undervisning om emnerne kærlighed og parforhold, hvor du og din partner bliver klogere på jer selv og hinanden. På kurset vil I få nogle konkrete redskaber og værktøjer med hjem, som I kan bruge til at styrke jeres relation.
Kurset afholdes og er udarbejdet af mig, parterapeut, sexolog og landmand Simone Villumsen, hos Løvel Helse & Fodklinik, Tinggade 23, 8830 Tjele. Kurset indeholder undervisning om forskellige temaer indenfor parforhold og kærlighed, hvor du og din partner vil have mulighed for at tale sammen, privat, om emnerne. Der er hverken tale om gruppeterapi eller traditionel parterapi. Det vil sige, at I ikke skal fortælle om jeres private liv til de andre kursusdeltagere.
’Nøglen til varig kærlighed’ er et parkursus for alle par – i alle livets faser og uanset hvordan familieformen ser ud hos jer.

Kurset tager udgangspunkt i PREP, som er udviklet af psykologiprofessor Howard Markman og kollegaer på det amerikanske universitet på baggrund af mere end 30 års forskning i parforhold, hvor begge parter trives.
Kurset har også baggrund i tilknytningsteorien, udviklet af John Bowlby og Mary Ainsworth i 1950’erne. Derudover trækkes der også tråde til Imago relationsterapi, som er udviklet af Harville Hendriks og hans kone Helen Hunt.

Jeg har siden 2020 arbejdet indenfor terapeutfaget med parterapi og sexologi. I 2023 blev jeg certificeret i at afholde PREP-kurser for par fra Center for familieudvikling og besluttede mig derfor for at udbyde et parkursus i viborg. Det er vigtigt for mig at understrege, at der på kurset ikke deles af privat og/eller sårbar karakter med de andre kursusdeltagere.
Der kan deltage op til 10 par pr. kursus.

Lær at kærlighed er et aktivt valg

Parforholdet er en dynamisk størrelse, der kan vokse og trives, når I vælger at arbejde med jeres forhold og kærlighed i fællesskab.
Parkurset: ”Nøglen til varig kærlighed” tager afsæt i blandt andet PREP, som på dansk kan oversættes til ’Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold’ og andre relevante parterapeutiske retninger og teorier, såsom Imago, tilknytningsteorien osv.
Kurset er derfor udviklet på baggrund af forskning i, hvad der belaster/fremmer et godt parforhold og giver jer derfor nøglen til, hvordan I kan vedligeholde kærligheden mellem jer i hverdagen. På kurset vil I blandt andet få konkrete værktøjer til blandt andet kommunikation, samt få større forståelse for jer selv og hinanden.

Hvad får I ud af at deltage på parkursus? i viborg?

• Viden om hvordan I kan passe på kærligheden i jeres hverdag
• Konkrete værktøjer til at skabe trygge rammer for gode samtaler
• Indsigt i hvordan I kan møde udfordringer i fællesskab
• Brugbar indsigt i hvordan I kan bevare og pleje jeres venskab, intimitet og fælles værdier

Kursets Indhold

Kurset tager udgangspunkt i 4 undervisningstemaer, hvor I blandt andet vil få svar på:

• Kærlighed:

  • Hvordan viser vi og modtager vi kærlighed?
  • Hvad fortæller forskning os om hvad kærlighed er?
  • Hvordan kan vi aktivt vælge kærligheden til i en travl hverdag?

• Kommunikation:

  • Hvordan skaber vi de bedste rammer for den gode samtale?
  • Hvilke fælder kan vi havne i, når vi taler med hinanden?
  • Hvordan løser vi udfordringer i vores kommunikation?

• Sex:

  • Hvad gør vi, når vi oplever, at den ene har mere lyst end den anden?
  • Hvordan kan vi håndtere at føle os afvist?
  • Hvordan kan vi tale om lyst?
  • Hvilke forskellige typer af lyst findes der?

• Fremtiden

  • Hvad vil vi gerne gøre mere af i fremtiden?
  • Hvordan kan vi gøre kærlighed til en medspiller i vores hverdag?
  • Hvordan ønsker vi at vores parforhold skal være?

Praktisk information

Kurset varer 6,5 time.
Tidspunktet for kurset er: 08:30-15:00 d. 14.02.2025. Der vil blive udbudt et kursus pr. kvartal.
Lokation: Tinggade 23, 8830 Tjele hos Løvel Helse & Fodklinik. Der er parkerings muligheder og toiletfaciliteter ved og i klinikken.
Forplejning:
Der vil i løbet af dagen være fri kaffe, the og vand. Frokost er med i prisen. Skriv venligst ved tilmelding, hvis du eller din partner har allergener, så vil der blive taget højde for dette.

Tilmelding

Tilmeldingen til kurset sker ved betaling. Når du har betalt, så vil du modtage en mail med bekræftelse og praktiske informationer inden for 24 timer. Først når kurset er betalt vil du og din partner være tilmeldt. Tilmelding er bindende og der gives ikke refundering. Læs handelsbetingelserne under betaling med mobilepay.
Der er mulighed for at få tilsendt et fysisk gavekort på, at kurset er tilmeldt.

PRIS

INTRO PRIS 799 kr. inkl. moms pr. par.
Betaling: Du kan betale kurset med Mobile Pay: Tryk her eller via bankoverførsel til: 7670 0003163537. Husk at marker betalingen med “Par kursus”.

Ønsker du mere information om mit parkursus i viborg er du velkommen til at kontakte mig på: simone@livetsomveje.dk.

Jeg vil glæde mig til at have jer med til en dag i relationernes tegn!

par kursus i viborg tilbydes med inspiration fra blandt andet PREP. Kurset afholdes af sexolog og parterapeut Simone Villumsen
Intimitet er en vigtig medspiller i et parforhold. Har du brug for hjælp? Kontakt Simone Villumsen, sexolog og parterapeut.
parterapi for par i BDSM relation

Kunne du tænke dig at høre mere?

For at se flere informationer, om hvad jeg tilbyder som sexolog og parterapeut, og priser, klik på knappen til højre.