Sexologisk Rådgivning i nærheden af Randers

… fordi dit sexliv er vigtigt & sex er mere end bare sex!

Seksualitet er en naturlig og vigtig del af os – fuld af nydelse, nysgerrighed og kontakt, men også forbundet med skam, usikkerhed og sårbarhed. Måske kæmper du med manglende lyst, smerter ved samleje, rejsningsbesvær eller en følelse af forvirring omkring din seksualitet. Måske længes du bare efter at kunne tale frit og uden tabu om sex.

Uanset hvad – du er ikke alene.

Mange mennesker oplever seksuelle udfordringer i løbet af livet. Det er helt almindeligt – og der findes hjælp.
Med sexologisk rådgivning i nærheden af Randers tilbyder jeg et trygt og åbent samtalerum, hvor du får plads til at være nysgerrig, forstå og udvikle din seksualitet – i dit tempo og med respekt for dine grænser. En sexolog arbejder ikke hands-on, men hjælper via samtaleterapi og hjemmeøvelser.

Din lyst er måske ikke væk – den har bare ændret sig

Lyst forandrer sig. Det er ikke unormalt, at lysten til sex føles anderledes end før, eller at den mangler helt. Måske savner du at mærke dig selv, måske vil du gerne genfinde lysten til din partner – eller til sex generelt.

I sexologisk rådgivning arbejder vi med at forstå din lyst i den kontekst, du befinder dig i lige nu. Lyst forsvinder sjældent – den skifter bare form. Og når du lærer at lytte til dig selv på nye måder, kan du også begynde at genfinde glæden ved din seksualitet. Den forsvunden lyst kan komme til udtryk hos begge parter i parforholdet. Ønsker I at arbejde med jeres parforhold sideløbende, så læs endelig mere om hvad jeg kan hjælpe jer med i den forbindelse her: http://parterapi i randers

Seksualitet hænger sammen med relationer

Seksuelle udfordringer opstår sjældent isoleret. De er ofte forbundet med vores relationer – til vores partner, vores krop, vores selvbillede og tidligere oplevelser.

Derfor vil der også i sexologisk rådgivning ikke kun ses på selve udfordringen, men også på de relationelle og følelsesmæssige lag, der omgiver det. Når vi forstår sammenhængene, kan vi også finde nye veje til forandring og forløsning.

Vidste du, at …

Mange tror, de er alene med deres seksuelle udfordringer. Men virkeligheden ser anderledes ud:

🔹 1 ud af 5 kvinder oplever smerter i forbindelse med sex
🔹 43 % af mænd har prøvet at have rejsningsbesvær
🔹 65 % af kvinder opnår ikke orgasme under sex med deres partner
🔹 18 % af mænd har oplevet for tidlig sædafgang

Seksualitet er kompleks, og årsagerne til udfordringer kan være både fysiske, psykiske og relationelle. Uanset hvad du oplever, er det vigtigt at vide: Du er ikke forkert, og du behøver ikke stå alene.


Hvad kan du få hjælp til gennem sexologisk rådgivning?

Her er nogle af de temaer, vi kan arbejde med sammen:

✅ Lystproblemer – for meget, for lidt eller forskellig lyst i parforholdet
✅ Smerter ved samleje (f.eks. vaginisme, vulvodyni, endometriose, Lichen Sclerosus)
✅ Rejsningsbesvær, præstationsangst eller manglende selvtillid
✅ Udfordringer med orgasme – svært ved at opnå eller forstå sin orgasme
✅ Seksuel skam, usikkerhed eller skyldfølelse
✅ Seksuelle traumer og tidligere grænseoverskridende oplevelser
✅ At tale om sex i parforholdet – uden skam og misforståelser
✅ Fantasier, onani og grænser
✅ Seksuel identitet og orientering
✅ Intimitet efter fødsel, sygdom eller andre livsforandringer
✅ Porno, afhængighed og grænser i parforholdet

 

Klar til at tage første skridt?

I mit samtalerum hos Klinikken på Nørregade i Bjerringbro eller hos Løvel Helse & Fodklinik vil jeg glæde mig til at hjælpe dig med din udfordringen. Det er vigtigt, at du ved, at sexologisk rådgivning handler ikke om at fikse dig – men om at forstå og støtte dig i at blive mere dig selv.
Her får du plads til at være nysgerrig, sårbar, ærlig og undersøgende – uden skam og uden fordømmelse.

Find ledige tider via “book tid” oppe i menu fanen eller send mig en mail på: simone@livetsomveje.dk

Parterapi i Viborg

“Kærlighed og seksualitet skal ikke føles som at gå på line uden sikkerhedsnet”
– Simone Villumsen

Hvad siger mine klienter?

Klientudtalelser

“Min kæreste og jeg havde nogle problemer i forholdet, som vi ikke selv kunne komme videre med. Jeg besluttede mig derfor at kontakte Simone for at få noget hjælp og vejledning og det har jeg bestemt ikke fortrudt! Jeg kan varmt anbefale Simone til andre. Hun er rigtig sød og behagelig at snakke med. Udover det, så er samtalerne med Simone særdeles brugbare. Både min kæreste og jeg er enige om, at det har styrket vores forhold, da vi har fået arbejdet med vores problemer og vi har aldrig haft det bedre sammen end vi har nu. Mit forløb med Simone var meget kort men virkelig effektivt. Jeg vil derfor anbefale Simone til alle andre, som overvejer sexolog.”

Par i 20'erneParterapi

“Simone er en fantastisk ledsager på rejsen ind i sig selv. Hun gir så meget tryghed og nærvær som har gjort, at jeg har turde give slip, åbne mig og blotte min sårbarhed, mit kaos og den indre kamp. Simone er en gave.”

KvindeIndividuel terapi

“Jeg blev mødt lige der hvor jeg var, hun "tog mig i hånden" og sammen har vi nærstuderet mit indre og det er en fantastisk spændende og givende proces. Simone er skøn, varm, imødekommende og engang imellem ret provokerende 🙂 Det er så befriende.”

KvindeIndividuel terapi

“I September 2021, startede jeg i et forløb hos Simone, omhandlende en generel mangel på lyst. Simone formåede på professionel vis, at guide mig tilbage til lysten. Dette blev gjort ved hjælp af, at finde den grundlæggende kilde til den ændrede lyst. Jeg fik nogle opgaver efter hver en session, som jeg skulle arbejde med indtil den næste session.
Forløbet hos Simone har været over min forventning, og jeg er i dag taknemmelig over, at der sidder så en kompetent kvinde der har kunne hjælpe mig. I dag kan jeg mærke min lyst i hver en ting jeg foretager mig, og i fald jeg skulle gå nogle skridt tilbage, så har jeg modtaget faktiske redskaber som jeg kan bruge til, at finde tilbage til vejen.
Jeg kan derfor varmt anbefale et forløb hos Simone. Hun er behagelig at tale med, og hun har formået at skabe en tryk atmosfære, hvor i jeg har turdet åbne op.”

Kvinde 23 årForløb: Kvinde, forstå din lyst

Kunne du tænke dig at høre mere?

For at se flere informationer, om hvad jeg tilbyder som sexolog og parterapeut, og priser, klik på knappen til højre.