Sexolog

Sexolog

Af 02/09/2021september 12th, 2023Der er ingen kommentarer

Sexolog Simone Villumsen

| Hos mig er der fokus på det hele menneske |

Du har måske tit undret dig over, hvem der uddanner sig til sexolog – eller hvorfor nogen overhovedet ønsker at gå den vej? Eller har du tænkt over, hvordan en sexolog driver terapi? Eller måske funderet over, hvad en sexolog laver?

Så er du havnet i det rigtige blogindlæg!

Hvem er jeg, Simone Villumsen, som sexolog?

Som sexolog går jeg meget op i, at mine klienter føler sig trygge, anerkendt og rummet i dét, som er svært i deres liv. Det er vigtigt for mig, at skam, skyld og tabuerne parkeres udenfor døren, så derfor vil mine klienter aldrig møde de her følelser fra mig. Jeg tilbyder netop et ufordømmende rum, hvor der er plads til alle tanker og følelser, som omhandler seksualitet. Jeg er klar over, at der findes utroligt mange myter omkring sexologer – og det er nogle af dem, som jeg forsøger at nedbryde, når jeg ikke er at finde i terapilokalet.

Hvordan foregår det hos en sexolog?

Som sexolog beskæftiger jeg mig med det seksuelle aspekt i dit liv. Sex er lige så basalt et behov, som sult, tørst og husly. Derfor betyder vores seksuelle velvære en del og giver anledning til mange frustrationer og bekymringer, hvis der opstår udfordringer eller problemer på den side af vores liv.

Når du kommer til en sexologisk terapi session hos mig, arbejder jeg aldrig ”hands on”, men forsøger via samtaleterapi og øvelser, at guide dig igennem dine problematikker.

Hvad kan spænde ben for os?

Der kan være mange grunde til at vores seksualitet eller sexliv spænder ben for os. Det kan være overgangsalder, ny partner, uens lyst, præstationsangst, stress, overgreb osv. Jeg, som sexolog, kan også opsøges, hvis du ønsker hjælp til solosex eller søger ny inspiration til dit nuværende sexliv.

Andre grunde til at henvende sig til en sexolog kan være rejsningsproblematikker, tørhed i skeden, for tidlig- eller for sen sædafgang, vulvodyni eller vaginisme.

Min uddannelse til sexolog

Under min uddannelse til sexolog har jeg gennemført minimum 8 timers egenterapi, minimum 10 terapi-sessioner med studieklienter og haft 54 timers studiegruppe, hvor vi har øvet cases. Jeg modtager løbende supervision ( 1 gang månedligt ).

Jeg arbejder under tavshedspligt, hvor jeg har underretningspligt, hvis jeg får kendskab til noget kriminelt. Derudover tager jeg noter, som mine klienter altid er velkomne til at se på et hvilket som helst tidspunkt i terapi-forløbet. Jeg opbevarer dem under de gældende GDPR-regler.

Der har tit været joket med, at en sexolog kunne bede sine klienter om at filme sig selv og medbringe filmen, så den kunne gennemgås i terapien. Sådan arbejder jeg på ingen måde.

En sexologisk session hos mig er samtalen din.

Det er din mulighed for at få vendt tanker, følelser og behov. Hvorefter jeg vil bestræbe mig til det yderste for at give dig den hjælp, som du søger. Al den hjælp, støtte og vejledning, som du mangler, hjælper jeg dig med at finde inde i dig selv. Du indeholder nemlig alle svarerne. Min fineste opgave, som sexolog, er at guide dig, så du finder den rette vej for dig at gå.

Et terapi forløb hos mig skal ses som en investering i dig selv. Udviklingen står i din magt med mig, som lygteholder, ved siden af.

Jeg glæder mig til at kunne hjælpe dig på din livets omvej.

 

Kh

Simone

Ønsker du at læse om parterapi? Så kan du finde mere information her

Skriv en kommentar