ForløbSexologiske problematikker

Forløb: Kvinde, forstå din lyst

Af 02/01/2022januar 21st, 2022Der er ingen kommentarer
5 sessioner af 1 times varighed til 2500 kr.

Individuelt forløb om lyst hos LivetsOmveje

Tænker du, at det kunne være dejligt, at:

♥ Lære din lyst at kende på ny?
♥ Opdage hvordan du skaber lyst til dig selv, din partner og til livet?
♥ Blive klar over, hvad lyst er og hvordan den kan bidrage positivt til dit liv?
♥ Forstå dig selv bedre og skabe en dybere forbindelse til din mavefornemmelse?
♥ Mærke dine grænser og leve, som du har lyst til?
♥ Kunne svare på spørgsmålet: ”Hvad har du lyst til?”

Så er det her forløb til dig!

Når forelskelsen har foretaget sig efter de første 6 måneder til et 1 år oplever mange kvinder, at deres lyst er forsvundet. Sexlivet bliver sat på hold – og det som før vækkede lysten får den nu til at gå i dvale, som en bjørn går i hi for vinteren. Så hvad er der lige sket?

Bare rolig. Din lyst er ikke forsvundet – den har bare forandret sig!

Igennem 5 sessioner vil jeg hjælpe dig med at dykke ned i erfaringer, mønstre og strategier for at skabe forståelse og give dig en bevidsthed om den forandrede lyst. Fordi for mange kvinder er det ikke nok at kende lyst eller manglen på samme. Vi har brug for at forstå, hvorfor, lysten er, som den er. Når vi kender til hvorfor lysten udebliver eller har forandret sig, har vi mulighed for at vække den igen.

Igennem min tid, som terapeut, har jeg arbejdet meget med kvinder, som oplever forandret lyst – og det er med hjælp fra disse kvinder, at dette forløb nu er blevet til. For du er ikke forkert, gået i stykker eller uduelig. Du har blot forandret dig – ligesom din lyst.

Så har du lyst til at have lyst? Ikke for din partners skyld, men for din egen? Så stiller det her forløb skarpt på dig og din lyst.

Hvilke emner indeholder forløbet bl.a.?

  • Lystens forskellige typer. (Der findes nemlig flere forskellige typer lyst)
  • Overbevisninger. (Vores overbevisninger om os selv og vores lyst påvirker os. Og ikke altid i en positiv retning)
  • Erfaringer. (De erfaringer vi har med fra tidligere omkring lyst og sex, f.eks. smerter, kan ligge en dæmper på lysten)
  • Kriterier for lyst. (Vi har alle forskellige kriterier for, hvornår vi føler lyst, f.eks. at børnene skal sove, huset skal være rengjort eller vi selv har været i bad.)
  • Tænding af dig selv. (Er det muligt at tænde dig selv – og i så fald, hvordan kan du bruge det i forhold til din lyst?)
  • Hvor, hvornår, hvordan & hvor ofte. (Hv-spørgsmålene giver dig en mulighed for at ”kortlægge” din lyst og finde frem til, hvad du skal være opmærksom på, når lysten forandrer sig.)
  • Arbejdsark med spørgsmål, som du skal arbejde med derhjemme.
  • Individuelle øvelser, som er tilpasset til dig og din lyst.

Så vil du have muligheden for at mærke lysten igen? Ikke kun til sex, men også til livet og til dig selv? Så glæder jeg mig til at høre fra dig. Du kan bestille forløbet ved at skrive en mail med emnet ”Forstå din lyst” og sende den til simone@livetsomveje.dk.

Forløbet er muligt både online og ved fysisk fremmøde hos Løvel Helse & Fodklinik.

Ønsker du derimod at komme på mit kursus i lyst? Så kan du læse mere på LOF’s hjemmeside, her.

Ønsker du at læse lidt mere om forandret lyst? Så kan du med fordel læse mit blogindlæg her.

Kh,

Simone Villumsen | LivetsOmveje
Sexolog & Parterapeut

*Ved forløbets afslutning er der mulighed for at fortsætte i individuel terapi.

 

Skriv en kommentar