KLIENTUDTALELSER

Før du tager et valg om, hvilken terapeut, du ønsker skal hjælpe dig på vej med dine udfordringer, kan det være en fordel at læse om andres erfaringer. Hos en sexolog og parterapeut er tavshedspligten og anonymiteten hos klienterne alfa og omega. Derfor vil du nedenfor finde udtalelser, som er anonyme, om terapien hos mig. Det er desværre stadigvæk et tabu at have udfordringer med sin seksualitet, sit parforhold eller i forholdet til sig selv. Derfor anses klienterne herunder modige, hvad end de står frem med navn eller ej. De har valgt at dele deres sårbare proces og deres oplevelser med dig, så du bedre kan mærke om parterapi eller sexologisk rådgivning hos mig kunne være noget for dig.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail: simone@livetsomveje.dk hvis du er nysgerrig på, om jeg har erfaring med det du oplever som en udfordring i mit terapi lokale hos Løvel Helse & Fodklinik. Der er også den mulighed, at vi kan mødes online via et krypteret link, hvis transporttiden er for lang.

Vil du læse mere om priser eller have mere information om terapi hos mig? Så kan du gøre det her.

 

Ønsker du at booke en tid direkte i min kalender, så kan du benytte dig af linket her: Gå til Simones Kalender.

Læs om hvordan andre har haft det med at gå i terapi hos mig.

“Min kæreste og jeg havde nogle problemer i forholdet, som vi ikke selv kunne komme videre med. Jeg besluttede mig derfor at kontakte Simone for at få noget hjælp og vejledning og det har jeg bestemt ikke fortrudt! Jeg kan varmt anbefale Simone til andre. Hun er rigtig sød og behagelig at snakke med. Udover det, så er samtalerne med Simone særdeles brugbare. Både min kæreste og jeg er enige om, at det har styrket vores forhold, da vi har fået arbejdet med vores problemer og vi har aldrig haft det bedre sammen end vi har nu. Mit forløb med Simone var meget kort men virkelig effektivt. Jeg vil derfor anbefale Simone til alle andre, som overvejer sexolog.”

Par i 20'erneParterapi

“Simone er en fantastisk ledsager på rejsen ind i sig selv. Hun gir så meget tryghed og nærvær som har gjort, at jeg har turde give slip, åbne mig og blotte min sårbarhed, mit kaos og den indre kamp. Simone er en gave.”

KvindeIndividuel terapi

“Jeg blev mødt lige der hvor jeg var, hun "tog mig i hånden" og sammen har vi nærstuderet mit indre og det er en fantastisk spændende og givende proces. Simone er skøn, varm, imødekommende og engang imellem ret provokerende 🙂 Det er så befriende.”

KvindeIndividuel terapi

"Gennem samtalerne med Simone kom jeg relativt hurtigt til et resultat jeg ikke havde turdet håbe på var muligt, da jeg startede. Simone havde stor indsigt i, hvad der foregik i mit hoved, og kunne dirigere mine tanker på rette vej, så jeg i dag har et betydeligt bedre liv, og har fået styr på mine tanker, inden de løber løbsk. Kan klart anbefale samtaler med Simone. Hvis jeg kunne give stjerner, fik hun 5 ud af 5."

Mand i slut 40'erne.Individuel terapi

“I September 2021, startede jeg i et forløb hos Simone, omhandlende en generel mangel på lyst. Simone formåede på professionel vis, at guide mig tilbage til lysten. Dette blev gjort ved hjælp af, at finde den grundlæggende kilde til den ændrede lyst. Jeg fik nogle opgaver efter hver en session, som jeg skulle arbejde med indtil den næste session.
Forløbet hos Simone har været over min forventning, og jeg er i dag taknemmelig over, at der sidder så en kompetent kvinde der har kunne hjælpe mig. I dag kan jeg mærke min lyst i hver en ting jeg foretager mig, og i fald jeg skulle gå nogle skridt tilbage, så har jeg modtaget faktiske redskaber som jeg kan bruge til, at finde tilbage til vejen.
Jeg kan derfor varmt anbefale et forløb hos Simone. Hun er behagelig at tale med, og hun har formået at skabe en tryk atmosfære, hvor i jeg har turdet åbne op.”

Kvinde 23 årForløb: Kvinde, forstå din lyst

"Vi er et par, som var gået lidt i stå i vores ægteskab. Vores kommunikation var gået i stå, vi misforstod hinanden og vores kærlighedsliv var helt nede. Allerede ved første time ved Simone fik vi godt fat i problemerne. Vi fik nogle redskaber af hende, som var gode. Vi har ialt haft 3 samtaler og i dag har vi det bedre end vi længe har haft. Vi giver vores anbefalinger af Simone. Hvis vi ikke havde haft disse samtaler, havde det været rigtig svært at få vores ægteskab i den rigtige retning igen."

- Par i midt 50'erne.Parterapi

Jeg kan tilbyde terapi indenfor bl.a.:

Kunne du tænke dig at høre mere?

For at se flere informationer, om hvad jeg tilbyder som sexolog og parterapeut, og priser, klik på knappen til højre.