Hvad er single terapi hos LivetsOmveje?
Har du aldrig overvejet at tage til en parterapeut, hvis du ikke er i et forhold? Sikkert ikke. Det handler nok om, at parterapeuter har fået ry for kun at hjælpe par i krise. Intet kunne dog være længere fra sandheden. Som parterapeut hjælper jeg, Simone Villumsen, også singler med at navigerer i følelser, tanker, behov og ikke mindst relationer.
Single terapi handler om at se ind ad og få rodet ud i de kasser, som du har med dig fra tidligere. Alle mennesker har noget med i bagagen, som kan være gavnligt at se på. Det kan bl.a. være mønstrer, strategier, selvdestruktive tanker osv.
Så derfor kan du som single sagtens tage til en parterapeut. Det kunne jo være, at en parterapeut kunne bruges til at ruste dig, som single, i dit liv?
Selvom du ikke er i et parforhold er det jo ikke ensbetydende med at du har et dårligt liv. Selvom mange gerne vil have andre til at tro det forholder sig sådan.
Der findes utallige måder at nyde livet uden at være i et parforhold.
Men hvis vi lige tager realist hatten på.. Mange af de tiltag, som udbydes af diverse platforme, handler jo om, at singler skal møde andre singler for at danne par eller skabe andre former for relationer. For vi mennesker lever af relationer. I relationer vokser vi som menneske – hvad enten det er familie-relationer eller venskaber. Parforholdet er blevet gjort til det ultimative i vores liv, så mange singler ønsker hjælp på ét eller andet tidspunkt. Hvad enten det er i form af dating-apps, fysiske speeddates eller blinddates sat op af en god ven/veninde. Men har du også oplevet, at det føles som om din type bare aldrig dukker op?
Så er det bare ekstra træls, når andre fortæller “Der findes mange andre fisk i havet..”
Men havet føles uendeligt stort og det kræver en masse energi at tage på dates. Det er ikke kun hvad tøj skal jeg tage på, det er jo også:
Hvor skal vi mødes?
Hvad skal vi lave?
Hvad skal jeg gøre, hvis der opstår akavet tavshed?
Jeg skal også have en plan B, hvis nu daten ikke går!
Forventninger, spekulationer, refleksioner
Og hvor skal du, som single, gå hen med alle disse tanker, forventninger og bekymringer? Typisk er det veninder, venner, kollegaer eller familie, som står for skud. Det er dem, som kender dig bedst, men det er også de personer, som ikke kan udfordre dig og finde frem til, hvad ligger bagved din tankestrøm. Det er ikke det, du skal bruge dit netværk til. I dem skal du finde støtte og en tryg favn, når verden ramler sammen – eller en date endnu engang viste sig at være dødens pølse.
Kan du genkende dig selv i teksten herunder?
Jeg har arbejdet med singler, som:
- Gerne vil finde kærligheden, men er endt i et endeløst dating mønster.
- Søger at afklare værdier, selvtillid og selvværd i forhold til kærlighed.
- Har mange forliste parforhold i bagagen, som ønsker en dybere bevidsthed i kærlighedslivet.
- Har været i usunde parforhold, som længes efter at komme ud af dén spiral.
- Ønsker at lære af deres gamle og kommende parforhold.
- Ønsker at skabe en uafhængighed fra relationer, for at finde sig selv.
- Gerne vil være bedre rustet til at finde sin vej i singlelivet.
At tage i single terapi er ikke en fiasko, men det kan sagtens føles sådan.
Og hvorfor er det, så lige at det at være single bliver set som værende en fiasko? Jo, i vores samfundsstuktur er vi “bange” for mennesker, som kan klare sig selv. Det føles utrygt og farligt, når andre mennesker lever et liv, som vi ikke selv gør. Det får os til at tvivle på vores egne valg. Det skubber os ud af vores komfort-zone og tvinger os, i visse situationer, til at reflektere over vores eget liv – og vores egne valg.
Desværre så står mange singler tilbage med følelsen af, at DE er dem, som har fejlet i livet. Selvom det slet ikke er tilfældet. Om du selv har valgt at være single eller det blot er en tilstand du befinder dig i lige nu – så er du IKKE en fiasko – og der er hjælp at finde, hvis de tanker begynder at fylde for meget.
Parterapeuten som samarbejdspartner
En parterapeut kan være en god samarbejdspartner. Det handler ikke om, at terapeuten skal skubbe dig imod et parforhold, hvis ikke det er dit ønske. Terapeuten skal hjælpe dig med at finde din vej i livet – så uanset om du, som single, drømmer om at finde kærligheden eller ønsker at øge din bevidsthed om dine værdier, bearbejdning af tidligere oplevelser indenfor kærligheden eller søger nogle svar på dine valg, så kan parterapeut hjælpe dig.
Uanset hvad, så er det;
Dit liv – dit valg – dine regler.
Ønsker du at booke en tid? Så kan du gøre det her.